| |
|
|
Renommés fleksible Samarbejdsmodel
Det er en forkert og uheldig – men temmelig udbredt – opfattelse, at public relations i al enkelthed betyder pressekontakt.
PR er andet og mere end det. Det er en planlagt og vedvarende ledelsesfunktion, som bidrager til at skabe gensidig kommunikation, forståelse, accept og samarbejde mellem en organisation og dens interessegrupper.
Opgaverne er mangeartede, og udøvelsen kræver, som alt andet, ledelsesarbejde, omtanke, planlægning og organisation. Derfor har Renommé udarbejdet en model for fleksibel PR.
Renommé har udviklet ”Den fleksible samarbejdsmodel”, som er opstillet ud fra princippet om, at det er den udøvende virksomhed, som beslutter, hvor det giver mening at inddrage eksterne kræfter.
Modellen opererer med tre analogier: Selvbyg, Medbyg og Tilbyg. Og enhver opgave samt ethvert samarbejde brydes ned i fem grundelementer: Analyse, Strategi/Kreativitet, Produktion, Eksekvering samt Follow-Up.
Renommé kan i hver kategori enten udføre hele elementet, involveres og arbejde tæt sammen med opdragsgiver eller opdragsgiver kan selv udføre elementet - evt. med en anden leverandør.
Det er vores erfaring, at et samarbejde som dette giver den nødvendige fleksibilitet og tilsikrer, at vi kun inddrages i processer, der tilfører værdi for virksomheden, hvilket i sidste ende er den billigste og mest rigtige måde at udføre PR på. |
|